Bestilling | Rejsebetingelser | Tilmeld nyhedsbrev | Om SeaDane Travel | Katalog | Kontakt | Forside

Grupperejser - krydstogt

Krydstogt fra New York til nordøstlige USA & Canada den 15. - 27. september 2026 Læs mere klik her

Panama-Kanalen fra Los Angeles til Miami den 18.11. - 7.12.2010


 
FAKTA

Pris pr. person
:
Indvendig fra kr. UDSOLGT
Udvendig fra kr. UDSOLGT
Balkon fra kr. UDSOLGT

SkibNorwegian Star, Norwegian Cruise Line (NCL)
Start fra: Los Angeles, USA
Rute: Los Angeles - på havet - Cabo San Lucas - på havet - Acapulco - Huatulco - Puerto Quetzal - på havet - Puntarenas - på havet - Panama-Kanalen - Cartagena - på havet - på havet - Key West - Miami

Den mest solgte tur i de sidste 5 år - PANAMA-KANALEN

Tag med ekspertrejseleder Karsten Schøn på det uforglemmelige krydstogt igennem Panama-Kanalen med krydstogtskibet ”Norwegian Star". Den ultimative tur - hvor man både oplever den amerikanske øst- & vestkyst, det caribiske hav, den Mexicanske Riviera og den spændende tur gennem Panama-Kanalen. Der er oplevelser både for dem, som ønsker sol & strand - samt for dem, som ønsker spænding og dramatik.

Krydstogt igennem Panama-Kanalen er det mest populære krydstogt overhovedet. Det har med sikkerhed noget at gøre med, at man på denne tur kan opleve alt fra storby til regnskov, strand, varme og spænding. Derfor er denne tur indlysende, når man drøfter en kommende ferie – der er nemlig noget for enhver smag. Og så skal man ikke glemme den store luksus på krydstogtskibet ”Norwegian Star”. 

Denne tur er ganske enkelt uforglemmelig for alle, som har sejlet den. En mindeværdig rejse – ganske enkelt ! 


Los Angeles, USA
Los Angeles er byen, hvor den amerikanske drøm leves ud. Nogle få ender i million-villaerne i Bel Air og Malibu - mens mange andre må forlade byen, uden at drømmen er gået i opfyldelse. 

Man skal ikke opleve downtown i byen – men derimod omgivelserne omkring byen. Her er der mange udflugtsmål. Tag f.eks. en gåtur på Hollywood Bouleward – med Chinese Theater og det berømte ”Walk of Fame”, hvor mere end 2500 bronze-stjerner er nedlagt i fortovet med navnene på de største berømtheder. 

En afstikker til det enormt berømte ”Beverly Hills”-kvarter må også høre med i programmet, når man er i Los Angeles. 

Man kan også bruge en hel dag i Universal Studios. Her kan man opleve rigtige film-optagelser – se kulisserne og opleve stuntmen i aktion. Du kan også tage en tur igennem ”Jurassic Park”. En helt fantastisk oplevelse, som man aldrig vil glemme. 

Cabo San Lucas – Acapulco – Huatulco, Den mexikanske Reviera
Mexicos vestkyst er kendt for sine eksklusive hotel- og strandområder samt deres golfbaner. 

De 3 destinationer vi besøger er et godt eksempel på alt det, som man vil kunne opleve i det moderne Mexico – men også med et blik ”bag kulissen” (= de fattigere områder). Vi besøger bl.a.: 

Cabo San Lucas ligger på sydspidsen af halvøen Baja California. Her kan man opleve en enestående natur – med golde klippeskær og krystalblåt vand. Der er ikke mange hoteller i området – så man kan stadig opleve et flot område i sin ”før-hotel-tid”. Mange sportsfiskere kommer hertil – for man kan fange sværdfisk og tage på hvalsafari.

Acapulco er Mexicos mest berømte og største ferieby – beliggende i en stor bugt. Her bor 2 mill. indbyggere – og her kan du forvente dig alt ! Besøg den gamle bydel med de mange markeder samt de varehuse, hvor den almindelige mexicaner køber ind. Du kan dog også finde det rige kvarter, hvor du ser den ene million-villa efter den anden. 

Mest berømt er dog ”Cliff Divers” – de kendte klippe-springere. De leverer hver dag et kæmpe show, hvor de springer fra høje klipper ned i de brusende bølger. 

Huatulco var oprindeligt tænkt som det nye Acapulco, men Mexicos økonomi satte en stopper for det. Stedet er både roligt og rart med gode strande og rent vand.

Puntarenas, Costa Rica
Costa Rica er verdenskendt for sin kæmpe naturområder – specielt dens utallige regnskove. Der findes rigtig mange af dem – og det er meget populært at tage på en vandring og opleve det store dyre- & planteliv. Man kan også vælge at tage en sejltur på floderne ind i regnskovene – eller med svæve over trætoppene.

Panama-Kanalen
Turens absolutte højdepunkt er gennemsejlingen af Panama-Kanalen. Her gælder det om at være tidligt oppe – og opleve hvert et minut af turen. Oplev det fantastiske øjeblik, hvor det store krydstogtskib starter transporten igennem sluserne. Der er kun 30 cm på hver side af skibet. Nyd den pragtfulde natur med de mange dyrearter. Dette er enestående – det SKAL bare opleves.

Dagsprogram

18.11.10 Bus til Hamborg. Fly Hamborg-London-Los Angeles. Bus til hotel
19.11.10 Byrundtur i Los Angeles & Hollywood
20.11.10 Transfer til havnen i Los Angeles. Norwegian Star sejler kl. 16.00 
21.11.10 På havet 
22.11.10 Ankomst Cabo San Lucas, Mexico, ophold fra kl. 11.00 til kl. 18.00 
23.11.10 På havet
24.11.10 Acapulco, Mexico, ophold fra kl. 08.00 til kl. 17.00 
25.11.10 Huatulco, Mexico, ophold fra kl. 08.00 til kl. 13.00 
26.11.10 Puerto Quetzal,  Guatemala, ophold fra kl. 08.00 til kl. 17.00 
27.11.10 På havet 
28.11.10 Puntarenas, Costa Rica, ophold fra kl. 08.00 til kl. 17.00 
29.11.10 På havet 
30.11.10 Gennem Panama Kanalen
01.12.10 Cartagena, Colombia, ophold fra kl. 10.00 til kl. 19.00 
02.12.10 På havet 
03.12.10 På havet 
04.12.10 Key West, USA, ophold fra kl. 08.00 til kl. 16.00 
05.12.10 Miami, USA ankomst kl. 08.00. Udflugt til Everglades videre til hotel
06.12.10 Dagen til fri disposition. Bus til lufthavnen og hjemrejse iflg. rejseplan 
07.12.10 Ankomst til Hamborg og bus videre til Danmark


Inklusive i prisen
- Bustransfer fra Sydjylland til Hamborg og retur
- Flyrejse Hamborg-Los Angeles & Miami-Hamburg på økonomiklasse 
- Bustransfers i Los Angeles & Miami
- Nukendte flyskatter og afgifter (p.t. kr. 2.019) 
- 2 overnatninger på mellemklassehotel i Los Angeles (inkl. morgenmad)
- 1 overnatning på mellemklassehotel i Miami (inkl. morgenmad)
- 15 nætters krydstogt
- Helpension ekskl. drikkevarer på krydstogtet
- Lokale skatter og afgifter samt havneafgifter
- Dansk rejseleder på hele rejsen (Kasten Schøn)
- Bidrag til rejsegarantifonden samt ansvarsforsikring


Tillæg til prisen
- Enkeltværelse-/kahyt, indvendig: på forespørgsel
- Enkeltværelse-/kahyt, udvendig: på forespørgsel
- Enkeltværelse-/kahyt, balkon: på forespørgsel
- Drikkevarer

- Drikkepenge til personalet ($ 12 pr. person pr. dag)
- Spisning i Specialrestauranter
- Udflugter på de enkelte destinationer
- Afbestillingsforsikring - beregnes som 6% af rejsens samlede pris
- Årsrejseforsikring - inkl. bagage & ulykke kr. 1.054
- Årsrejseforsikring (famlie) - inkl. bagage & ulykke kr. 2.478


* Børn under 16 år halv pris på rejseforsikring.
* Særlige regler for rejseforsikringer, hvis man er over 70 år.

 

Gå til rejsebestilling

SeaDane Travel • Stenløkke 15 • 6400 Sønderborg • tlf.: 70 236 999 • mail: ksc@pc.dk • CVR/SE-nummer: 33 28 77 63