Specialkrydstogt til Nordkap den 9. - 21. august 2012
|
|
 |
|
FAKTA
Pris pr. person:
Indvendig kahyt - UDSOLGT
Kahyt m. vindue - UDSOLGT
Balkonkahyt - UDSOLGT
Skib: Vision of the Seas, RCCL
Start fra: København, Danmark
Rute: København - på havet - Ålesund -
Polarcirklen - Honningsvåg (Nordkap) - Tromsø - på havet (2 dage) - Geiranger - Olden - Bergen - på havet - København
|
|
Denne specialrejse er den længste i Norden, som et krydstogtskib sejler. Det bliver med garanti en oplevelse, der vil blive siddende længe i krop og sjæl. Ombord på krydstogtskibet ”Vision of the Seas” vil vi i løbet af rejsen komme til at opleve et område og en natur, der er helt unik i verden.
Derudover vil vi besøge små og store autentiske kystbyer som Ålesund, Honningsvåg, Tromsø og Bergen – byer som alle er omgivet af en blændende smuk natur. Fra det lille fiskerleje Olden får vi mulighed for at opleve gletcherne ”Briksdal” og ”Jostedal”.
Og glem ikke fantastiske Geiranger – og indsejlingen i Geiranger-fjorden. Et helt unikt sted i verden, hvor man ganske enkelt sidder måbende over denne helt fantastiske skønhed og natur, som dette område i Norge har at byde på.
Honningsvåg, Nordkap
Fiskerbyen er en af landsdelen Finmarks største byer med 2500 indbyggere. Den er beliggende på øen Magerøya, som ud over at huse Nordkap også er hjemsted for tusindvis af samernes tamrener.
Klippen ”Nordkap-plateauet” er Europas nordligste spids og hæver sig 309 meter lodret fra Nordatlanten. Tæt herved ligger en halvø ved navn Knivskjellodden, hvis spids i virkeligheden rækker halvanden kilometer længere mod nord end Nordkap. Men Nordkap opfattes alligevel som det nordligste punkt i Europa.
Olden, Norge
Der venter en naturoplevelse af de helt store, når vi begiver os ind mellem de 1000 meter høje fjelde, der tårner sig op på hver side af den smalle, dybe Nordfjord. Grønne skove og glinsende gletsjere præger skiftevis de næsten lodrette fjeldsider, og lange strækninger af den over 100 kilometer lange fjord ligger helt ubeboet hen.
Inde i bunden af fjorden – i den lille forgrening, der hedder Innvikfjorden – ligger den lille by Olden. En yderst varieret natur omgiver den lille landsby. Idylliske dale med små familiegårde veksler med himmelstræbende bjerge og brusende vandfald.
Gletsjere er her også masser af. Briksdal-gletsjeren ligger tæt ved Olden og lokker tusindvis af besøgende til med sine fascinerende ismasser, der som en frossen flod skærer sig fra 1200 meters højde ned gennem dalen. Søen, som Briksdal ender i, ligger 346 meter over havoverfladen, og hele scenariet er med de nøgne klippevægge, de forrevne ismasser og det klare, iskolde søvand et yderst imponerende syn.
Geiranger
Dette fjordlandskab og især Geirangerfjorden bliver omtalt som unikt og exceptionelt smukt. Med S-formen har naturen selv leveret forbogstavet til de superlativer, som passer til Geirangerfjorden. Suveræn, super eller også ”Perlen blandt norske fjorde” er udtryk, som ofte bliver brugt om denne godt 20 km lange fjordarm mellem Hellesylt og Geiranger.
Du skal være godt vant, hvis du ikke lader dig imponere over naturens fantastiske skaberværk - imponerende fosser kaskader af buldrende vand ud fra stejle fjeldsider, som skaber smukke regnbuer på kryds og tværs.
PRAKTISKE OPLYSNINGER OM REJSEN
Dagsprogram
09.08.12 Bus til København fra Jylland/Fyn. Indtjekning og ombordstigning på skibet ”Vision of the Seas”. Skibet sejler kl. 17.00
10.08.12 På havet
11.08.12 Ålesund, Norge: ankomst kl. 07.00 – afsejling kl. 17.00
12.08.12 Krydsning af Polarcirklen (sejldag)
13.08.12 Honningsvåg, Norge: ankomst kl. 09.00 – afsejling kl. 18.00
14.08.12 Tromsø, Norge: ankomst kl. 08.00 – afsejling kl. 17.00
15.08.12 På havet
16.08.12 På havet
17.08.12 Geiranger, Norge: ankomst kl. 08.00 – afsejling kl. 18.00
18.08.12 Olden, Norge: ankomst kl. 08.00 – afsejling kl. 18.00
19.08.12 Bergen, Norge: ankomst kl. 08.00 – afsejling kl. 18.00
20.08.12 På havet
21.08.12 Ankomst København kl. 07.00. Skibet forlades efter morgenmaden. Herefter bus retur til Fyn/Jylland.
Inklusive i prisen
- Bustransfer fra Jylland/Fyn til København t/r
- 12 overnatninger i kahyt på krydstogtskibet
- Helpension eksl. drikkevarer på krydstogtskibet
- Drikkepenge til personalet på krydstogtskibet
- Lokale skatter og afgifter samt havneafgifter
- Dansk rejseleder på hele rejsen (
Karsten Schøn )
Tillæg til prisen
- Enkeltkahyt, indvendig (spørg om pris)
- Enkeltkahyt, vindue (spørg om pris)
- Enkeltkahyt, balkon (spørg om pris)
- Drikkevarer
- Spisning i Specialrestauranter på skibet
- Udflugter på de enkelte destinationer
- Afbestillingsforsikring (6% af rejsens pris)
- Rejseforsikring
Gå til rejsebestilling
|