Specialkrydstogt i det østlige Middelhav & Israel den 2. - 15. oktober 2023
.jpg) |
|
FAKTA
Pris pr. person:
Indvendig kahyt - UDSOLGT
Kahyt m. vindue - UDSOLGT
Kahyt med Balkon - UDSOLGT
Skib: Odyssey of the Seas, RCCL
Start fra: Rom, Italien
Rute: Rom (Civitavecchia), Italien - Napoli, Italien - på havet - Athen, Grækenland - Kusadasi, Tyrkiet - Mykonos, Grækenland - Santorini, Grækenland - på havet - Haifa, Israel - Jerusalem (Ashdod) - på havet - Kreta, Grækenland - på havet - Rom, Italien.
|
Oplev mange spændende destinationer, når vi drager af sted fra Rom på en eventyrlig & historisk tur på det nye krydstogtskib "Odyssey of the Seas".
Vi har udvalgt en rute, hvor vi besøger nogle af de smukkeste og mest interessante steder, som det østlige Middelhav kan byde på – inkl. Haifa og Jerusalem i Israel. Dette er en rundtur i Middelhavet af bedste kvalitet – krydret med et meget smukt og nyt krydstogtskib.
Santorini, Grækenland
Santorini er en af de smukkeste øer i Grækenland. Den er bl.a. kendt for sine smukke omgivelser og fantastiske solnedgange ved Oia.
Santorinis dramatiske form er resultatet af et kæmpe vulkanudbrud for flere tusinde år siden. Derefter dannedes calderaen - en dyb lagune omgivet af bjergvægge, der dumper lige ned i vandet. Øens indre vestlige kyst er bjergrig og bliver ét med havet, den ydre østkyst er flad og kantet af strande med sort lavasand. Landskabet, øens fantasifulde historie bevaret i arkæologiske rester og de smukke hvide landsbyer i det robuste landskab, gør Santorini helt unik i den græske ø-verden.
Haifa, Israel
Haifa er Israels 3. største by. Den har et befolkningstal på knap 300.000, og er den eneste israelske storby, hvor israelere og arabere lever velfungerende side om side i et lige stort antal. Haifa har et højt udviklet byliv med mange kulturelle særpræg, der gør den til et attraktivt sted at besøge.
På Karmelbjergets skråning, få kilometer fra havnen, ligger de smukke Bahai-haver, som også kaldes Haifas hængende haver. Det er et næsten utroligt område med velfriserede haver og bygninger. De er hjemsted for en stort set ukendt religion. I Bahai-haverne kan man nemt bruge mange timer, og det er især anbefalelsesværdigt at besøge Báb-helligdommens terrasser, som stiger i 8 prangende plateauer til det imponerende runde Báb-tempel.
Jerusalem, Israel
Jerusalem er noget ganske særligt for jøder, kristne og muslimer: Her stod det jødiske tempel, her blev Jesus korsfæstet og her steg Muhammed op igennem de syv himle på sin natlige rejse. Hver fredag vugger de ortodokse jøder i bøn ved Grædemuren - Ha-Kotel (en del af muren omkring Templet) som indledning til Shabbat, de kristne bærer kors på Via Dolorosa (Den gamle Bydel) til minde om Langfredag og på Tempelpladsen over Grædemuren, holder muslimerne bøn under deres fredagsbøn i retning af Mekka.
Jerusalem og dets forstæder ligger i Judæa-bjergene ca. 8-900 m.o.h. Byen kaldes også for Davids By, Zions Stad, Fredens By og Den Gyldne Stad. Jerusalem er mere end 5.000 år gammel og dens historie har været præget af utallige voldsomme og blodige erobringer pga. byens beliggenhed, religion og vand.
Mykonos, Grækenland
Mykonos er en lille græsk ø og en del af ø-gruppen ”Kykladerne”. Der bor ca. 11.000 indbyggere på øen.
En perfekt græsk ø, sådan som du altid har forestillet dig den. Tag en bådtur til Delos for at besøge guden Apollos´ fødested, og tilbring en fortryllende eftermiddag med at udforske Mykonos´ hvidkalkede bygninger, dybblå vand og talrige bugte og strande.
PRAKTISKE OPLYSNINGER OM REJSEN
Dagsprogram
02.10.23 Bus til lufthavn fra Sydjylland og fly til Rom.
Transfer til skibet og indtjekning.
03.10.23 Napoli, Italien - ophold fra kl. 07.00 til kl. 18.00
04.10.23 På havet
05.10.23 Athen (Piræus), Grækenland - ophold fra kl. 07.00 til kl. 19.00
06.10.23 Kusadasi, Tyrkiet - ophold fra kl. 08.00 til kl. 20.00
07.10.23 Mykonos, Grækenland - ophold fra kl. 07.00 til kl. 19.00
08.10.23 Santorini, Grækenland - ophold fra kl. 07.00 til kl. 19.00
09.10.23 På havet
10.10.23 Haifa, Israel - ophold fra kl. 06.00 til kl. 22.00
11.10.23 Jerusalem, Israel - ophold fra kl. 07.00 til kl. 21.00
12.10.23 På havet
13.10.23 Kreta, Grækenland - ophold fra kl. 07.00 til kl. 15.00
14.10.23 På havet
15.10.23 Rom, Italien - Transfer til lufthavn, fly retur og bustransport til Sydjylland
Inklusive i prisen
- Bustransport fra Sydjylland til lufthavn t/r
- Flyrejse til Rom t/r på økonomiklasse
- Bustransfer fra lufthavn i Rom til skib i Civitavechchia t/r
- 13 overnatninger i valgt kahyt på krydstogtskibet
- Helpension ekskl. drikkevarer på krydstogtet
- Drikkepenge til kahyts- & restaurantpersonalet på skibet
- Lokale skatter & afgifter samt havneafgifter
- Dansk rejseleder på hele rejsen
Tillæg til prisen
- Enkeltkahyt, indvendig (spørg om pris)
- Enkeltkahyt, vindue (spørg om pris)
- Enkeltkahyt, balkon (spørg om pris)
- Drikkevarer
- Spisning i Specialrestauranter på skibet
- Udflugter på de enkelte destinationer
- Afbestillingsforsikring (6% af rejsens pris)
- Rejseforsikring
Udsolgt kan ikke bestilles
|